FABJERG SOGN
Fabjerg sogn var før 1856 anneks til Gudum; men så kom sogneforstanderskabet på
den tanke at Fa de to sogne adskilt i kommunalt henseende.
Der blev indsendt et andragende til Indenrigsministeriet 11. dec. 1855.
Den 5 januar 1856 approberede (godkendte) Indenrigsministenet bemeldte sogns
Adskillelse på følgende vilkår.
1. Adskillelsen regnes fra begyndelsen af indeværende år.
2. Kassebeholdningen ved slutningen af forrige år og kornbeholdningen deles
Ligeligen efter hartkorns størrelse i hvert sogn.
Ligeligen efter hartkorns størrelse i hvert sogn.
3. Madam Jespersens legat som indestår i Holstebro Sparekasse deles pa samme
måde efter hartkorns størrelse, såfremt det ikke kan oplyses at legatet er
skænket til Gudum Sogn alene.
4. De nuværende fattige forsørges af det sogn hvor de er henvist til forsørgelse
5. Fattigvæsenets ejendom vedbliver at ejes af det sogn hvori de forefindes,
Uanset om det andet sogn har bidraget til dets afskaffelse.
6. Forsørgelsesretten skal kunne gøres gældende imod det af sognene hvor
pågældende er født eller ved adskillelsen opholdt sig eller endelig for så vidt
han ikke ved adskillelsen havde ophold i nogen af sognene, da imod det, hvor
han sidst opholdt sig.
Foranstående communiceres herved tjenstlig forstanderskabet til behagelig
efterretning.
Ringkøbing Amtshus d. 24. januar 1856
Shukin.
Afskriftens rigtighed bekræftes J.J. Winthersgaard, Formand.
Ved regnskabsmødet efter foranstående blev kassebeholdningen opgjort til deling mellem sognene, til Fabjerg 58 rdl. 4 s. 10 p. deraf i — ikke indkommen for de to sidste år— l0rdl. 2 s. 8p.
Af kornbeholdningen var Fabjergs part 5 td. 6 skp. byg, 2 td. 4½ skp. rug.
I1856 var afgiften for det væsentlige fattigligningen, dels i penge, dels kornaflevering, kornet uddeltes direkte i forn af mel og gryn og penge ofte kun i få skilling og mark, sjældent så store bidrag at det blev rdl. ad gangen
Matrikel 20 g af Vester Nørgaard
I slutningen af 17 hundredetallet, var de fleste gaarde i Fabjerg fæstegaarde under de omkringliggende herregaarde: Gudumkloster, Kabbel, Rammegaard og Ryssensten.
Øster Nørgaard og Vester Nørgaard var fæstegaarde under Rammegaard og Ryssensten, der havde samme ejer, nemlig baron Juhl paa Ryssensten Fæstebønderne skulle betale landgilde (skat) og der var den regel, at herremanden indestod overfor kongen for den skat, mod at han selv var fri for landgilde af hovedgaarden.
Hvis bønderne ikke kunne betale, maatte herremanden selv lægge pengene ud, han kunne saa senere selv tage sig betalt i naturalier eller arbejdskraft.
Men da stavnsbaandet blev ophævet i 1888, var det ikke længere saa attraktivt med fæstegodset, bønderne skulle nu ikke længere gøre gratis arbejde (hoven) paa hovedgaarden og blev maaske i nogle tilfælde en byrde, man kunne da søge kongen om tilladelse til at sælge eller frastykke fæstegaardene.
Øster Nørgaard og Vester Nørgaard var paa det tidspunkt to smaa gaarde opført i bindingsværk og straatag. De laa tæt sammen lidt syd for hvor vejen gaar til Vester Nørgaard, de laa saa tæt at kun vejen (Tvedvej) skilte dem (kort fra 1839 bekræfter det)
Gaardene blev i 1798 solgt til de daværende fæstere, Vester Nørgaard til Peder Jensen for 700 Rd (rigsbank daler sølv) og Øster Nørgaard til Peder Kjeldsen for 450 Rd.
Bønderne var nu blevet selvejere; men det synes nu ikke i begyndelsen at have været nogen lykke for dem, det var sværere end de havde regnet med, det at skulle staa paa egne ben, og tiderne var meget ugunstige.
Vi var i krig med England og Sverige, det ødelagde vor handel, og de store udgifter til hæren bevirkede at staten trykkede pengesedler. som der ikke rigtig var dækning for, og staten gik bankerot 1813.
For at skabe tillid til pengene igen blev der oprettet en rigsbank med eneret til at trykke pengesedler, og til sikkerhed herfor eksproprierede staten 6 % af al ejendom.
Men nu da pengene blev noget værd igen faldt priserne saa voldsomt at mange selvejer-bønder gik fallit, fordi de ikke kunne betale deres renter og øvrige udgifter.. med den smule der kunne gøres i penge paa gaardene
Vi ser da ogsaa at gaardene ustandselig skifter ejere de første 25 aar ind i 1800-tallet, og at det har været smaat og fattigt fremgaar af et skøde fra Øster Nørgaard hvor besætning og inventar er opført til: 1 ko, 2 kvier, 2 bæster (heste) I harve og en liden plov, ogsaa af brandprotokollen fremgaar det at husene har været i meget daarlig stand.
Personlige beretninger gennem tiden:
Fabjergkirkevej 53
Skov
matrikelnr. 15a af Fabjerg,
Skov - i amtstuens bøger kaldet Lundby - ligger ved vejen fra Lemvig til Fabjerg
Kirke, omgivet af sin agermark som har en god firkantet figur. Areal 30 hektar land.
Jordens bonitet er hovedsagelig lermuldet.
Ifølge Peder Bjerg var Colding - som ejede Skov - fra herregården Kaas i Salling, han var ugift; men havde en husholderske, Inger - som han gjorde med barn; men Colding,´som var af fin familie, måtte ikke gifte sig under sin stand, så han fik tjenestekarlen Jens Pedersen - som var fra Fjaltring til at overtage Inger og de fik så gården i medgift.
Men det blev ingen lykke, de blev senere skilt. Inger fik en dreng; men han druknede som ganske ung, da han løb på skøjter på Mølledammen ved Ørts Mølle.
Jens Skov blev som sagt skilt og senere gift med “Enøjede-Ane”
Hollandsvej 7
Hvirgelhøj
Jens Sinkbæk byggede et hus, lidt før Mathildevejen går fra Lemvigvejen efter Fruerhøj i Klosterheden. Han fik 40 tdr. land af Kabbel hede, som han ville dyrke op; men det nåede han aldrig, for han var ikke særlig dygtig.
De fik mange børn og det kneb med både 1den og varmen, for huset var utæt.
Engang, de skulle have bud efter jordmoderen, måtte Jens Sinkbæk afsted, for at låne en vogn at hente hende i og der var langt til den nærmeste nabo Peder Eriksen Sønderby.
Da Jens endelig kommer til Sønderby, er de ved at spise til middag. De fik grønkål med flæsk og Peder siger ti! Jens: “Sæt dæ om te’ æ bover Jens å fo nøj te di unnen. (Sæt dig om til bordet Jens og få noget middagsmad.)
Jens var sulten og han fik det, han kunne spise og først da han var færdig med at spise, kom han frem med sit ærinde
Fabjergkirkevej 90
Mølgaard
Engelund
Anethe fortæller at hendes far Kristian Mølgaard havde et godt middel mod tandpine - tandlæger var vel næsten ikke opfundet dengang og slet ikke for folk fra landet; men oppe på hanebjælken i laden havde han et lille glas med HCI — saltsyre og blev tandpinen for slem, tog han og dyppede spidsen af en træsplint i væsken og duppede det på tanden.
Det gav et smæld eg så var tandpinen ovre.
Fabjergkirkevej 100
Engelundhus
Mads Jensen var født på hospitalet, som lå på Ø. Vintersgaard mark på vestre side af Børringvej.
Her voksede 4 brødre op, de to ældste rejste til Amerika, men Mads og Alfred blev i Fabjerg og byggede et nyt hus Godthaab Tvedvej 96 til deres forældre.
Alfred der var ungkarl boede i Engelundhus.
Mads blev gift med Dorthea fra Resen - de købte så Lindsboel som godt nok lå i Gudum; men fra første færd følte Tea og Mads sig som Fabjergboere. Landbruget var det så som så med, men Tea var ferm ved symaskinen og syede de fineste kjoler til små piger; men Tea og Mads fik aldrig selv børn.
Mads var skatteopkræver og havde af og til betydelige beløb med sig hjem.
Engang sagde man til ham, at man ikke forstod at han turde ligge med så mange
penge; men Mads svarede: “A hår en lyngtør, a leg’e dem unne, dæ fo di svær ved å find dem!”
(Jeg har en lyngtørv, jeg lægger dem under, der får de svært ved at finde dem.)
Mads opkrævede også sygekassekontigent, kvartalsvis. Der var på det tidspunkt to kvinder i sognet, som folk mente var lidt for dyre for sygekassen at have som medlemmer; om de virkelig var syge eller hypokondere vides ikke; men engang
Mads var på sin kvartalsrunde og kontigentet var steget fra 14, til 16 kroner blev han spurgt om det stadigvæk skulle stige.
Mads svarede:” Nej, det er reéle, det er sikker - næste gang blir det billigere for
Katrine Wolle er gået på pension og Tinne Hede har fået et hjemmeråd, så det kan kun blive billigere.”
Beboerne på Asylet
‘Mett Hjort Ann Holt Mads Lundgård, Søren Pedersen, Lise Obbekjær Jenyvve
(enøjede) Ann, Æ Furbo Æ Kjøvenhavner Bette Hans, Kristian Knudsen Vestergard.
Anker Dahl fortalte at ‘Æ Furho’ var hans bedstefar og han blev kaldt æ Furbo fordi han var fra Fur. Han havde haft V. Nørgardhus, og hans kone fik mange børn. men spurgte man ham hvor mange børn han havde, svarede han altid Spørg min kone hun ved det.” De fik 17 børn.
Da Murer Gottfred Kristensen faldt ned fra kirketårnet blev der samlet ind til enken
Æ Furbo kommenterede det med følgende: ” Her samlede de penge ind til hende og hun slap endda så nem af med ham.”
Kresten Knudsen St. Vestergård måtte ikke dø på Fattiggårdn, så han kom ud til
noget familie, da han skulle dø.
Henning Jensen Kjær fortæller:
Bette Hans - Hans Chr. Hansen - gik ofte rundt som daglejer hos bønderne men han var dødsens ræd for hunde.
Han var som regel i Lemvig hver torvedag, som var om lørdagen, og det skete af og til at han fik sig en tår over tørsten.
Engang kom Hans hjem fra Lemvig med en lille kæp i øret; men ud på natten skulle han af med noget af al det øl han havde drukket, så han gik ind ad den nærmeste dør som viste sig at være ind i et skab.
"Huha sagde Hans mørk næt - aldri en stjar"( Mørk nat, aldrig en stjerne)
Han tog ofte en tur med toget til Bonnet hvor der var en beværtning og videre til Vemb over Holstebro hjem og så havde han ikke flere penge, skønt han normalt var gerrig, og ingen penge gav ud; men den tur skulle han på en gang imellem.
Hans var ofte et taknemligt offer for folks drillerier, som også godt kun være grove. "Hans - sagde en mand engang - du skal lægge erstatningssag an mod kommunen." "Hvorfor? " spurgte Hans. " Jow di hår lå'e æ vej for tæt o di røv. ( Jo, de har lagt vejen for tæt på din røv.)
Hilbert Nielsen fortæller
Københavneren kaldtes en anden af beboerne på asylet, og det blev hun kaldt fordi hun hver gang hun skulle på tur sagde; "Nu rejser jeg til København."
Historie
Historie
Sløk, som boede i Lundsby var en asen, han kunne finde på at banke sin kone. En dag nabomanden Jøs Bech kom cyklende forbi var han i gang med at banke hende.
Jøs var ikke meget for at blande sig, så han cyklede om til naboen Ole Olsen, som var stor og stærk; men han var desværre ikke hjemme; men hans kone Kathrine sagde rask:" A ska minsæl tå mæ dæ!"(jeg skal minsæl tage med dig.)
Da de kom om til Lundsby tog Kathrine Sløk i nakken og sagde:" No ska a sæj dæ jen ting, hvis a opdawe at du banker di kon' ijen, så ska a minsæl tå dæ unner mi skjorter å kvæl dæm æ en ski'e.(Nu skal jeg sige dig én ting, hvis jeg opdager at du banker din kone igen, så skal jeg minsæl tage dig under mine skørter og kvæle dig med en skid.)
Fabjerg Bageri og Mølle:
NY MØLLE
I 1873 kom 4 familier fra Salling til Fabjerg, mærkeligt nok kendte de ikke hinanden; men et par af disse familier var Ane Kirstine og Poul Jensen.
Poul var bager og drev et stort bageri, møllen og kornhandel i Ny Mølle, han kørte rundt i sognet med brød flere gange i ugen og til Lemvig to gange i ugen.
Møllen lå på en stor høj vest for bygningerne, den nedbrændte i 1907. Engang løb møllen løbsk, pressen kunne ikke holde den og dreje den af for vinden - og det røg ud af hatten. Poul Bager var noget ilter af natur og da Søren Mikkelsen fra Dalhus, der kom for at hjælpe ham, sagde:” Det her ser ikke godt ud!” svarede Poul: “Pjat med dig, møllen kan gå i hundrede år.” Omsider fik de den da også standset.
Poul Bager solgte i 1906 Ny Mølle til Petrea og Carl Høegsberg og flyttede til Pindsboel; men Carl Høegsberg kunne ikke få det til at løbe rundt og måtte afstå Ny Mølle til Købmand Kier i Lemvig, som i 1914 solgte den til Lovise og Jens Peder Sideimann.
Da Høegsberg ikke kunne klare bageriet i Ny Mølle, byggede et konsortium bestående af: Poul Pigsborg, Smed Jens Simonsen, Nikolaj Nikolajsen, Mads Lind og Peder Bjerg et bageri ved Fabjerg Brugsforening og den overtog Høegsberg
Engelundvej 2 og 4
Fabjerg Bageri.
Fabjerg Bageri blev i sin tid bygget til Bager Carl Høegsberg - af et konsortium, bestående af Poul Jensen Pigsborg, Smed Jens Simonsen, Nikolaj Nikolajsen Friistoft, Mads Lind Nr. Dahl og Peder Bjerg.
Efter Carl Høegsberg kom Bager Vinkel Sidelmann, Bager Sørensen
og Bager Johannes Overgaard.
I Sørensens tid boede Marie og Jens Knudsen til leje i den bagerste del af huset.
Marie - i daglig tale “Fiæt Man” - havde slagteriudsalg i kælderen og Jens kørte rundt i sognet og solgte fisk fra en trækasse i en lille anhænger bagefter cyklen.
Marie var rapkæftet og hun styrede det lille hjem med fast hånd.
Marie og Jens adopterede en datter Karen, som senere blev gift med en amerikansk soldat, udstationeret i Tyskland.
Efter udstationeringen rejste Karen til Amerika sammen med ham efter den tid var
Maries valsprog: “Når én af os dør, rejser jeg til Amerika,”
Men Marie blev gift med forhenværende Slagter Overgaard og flyttede til Struer, hvor hun døde
I lejligheden ovenover boede bl. a. Kirstine Søndermark og Marie Sørensen. Johannes Overgaard døde, og Magda drev bageriet i en del år. den sidste tid kun som udsalg, idet hun købte brødet hos bager Jensen Gudum.
Magda solgte bageriet til lederen af ungdomsgården i Lemvig, Helge Støttrup, som havde en ide om at indrette ungdomshus eller lignende her,
Men det løb ud i sandet, og huset blev lejet ud i nogle år, indtil Sogneforeningen
med Lemvig Kommune i ryggen købte det til ældreboliger og godt det samme, der
var unge mennesker, som havde kig på det til autoophug og jeg skal komme efter jer.
Lidt Fabjerghistorie fra 1970 - 2008:
Man kan altid diskutere om Fabjerg er stedet hvor fuglene synger mest, hvor solen
skinner og hvor børnene er gladest.
Når så den diskussion er taget, så skal det slås fast med syv tommer søm, at Fabjerg
er mulighedernes sogn, hvis man gider tage hænderne af lommen og hjælpe ti]; for
selvom der godtnok er dejligt ude på landet, så er det i byerne bestemmelserne bliver
taget og det er med til at gøre landbefolkningen til et gør-det-selv folk.
Tilbage i april 1970 kom kommunesammenlægningen og selvom man havde strittet
imod ude i sognene, så havde det ikke flyttet mere end et varmt omslag på et træben.
Og for at det ikke skal være løgn, havde man kort forinden lagt vejen udenom Fabjergstad, som faktisk i samme åndedrag dømtes til at blive en soveby i et lille ubetydeligt hendøende sogn.
Men - der har altid gennem tiderne været kræfter som kunne bære ude i de små sogne og efterhånden vænnede Fabjerg sig til, at være storkommune.
Foreningslivet blomstrede
Der blev startet sogneforening, billardklub, legestue, spejderne fik deres eget hus og der blev bygget nyt klubhus.
Og da storkommuneplanlæggerne nedlagde plejehjemmet og solgte det til amtspsykiatrisk plejehjem havde man i Fabjerg Sogn kræfter nok til at man i 1984
købte lærerboligen og istandsætte det til: De ældres omsorgsarbejde, som førhen foregik på plejehjemmet Legested for sognets børn, som havde haft til huse på Brugsens loft
Til det nyoprettede sognearkiv som boede i et skab i skolens kælder. Og til sognets private småfester, for at få økonomien til at hænge sammen.
Fabjerg blev efterhånden et sogn med mange dejlige faciliteter
Spejderhus blev købt og i 1999 blev der rettet lofter op og bygget et vindfang, al arbejde blev udført ad frivillighedens vej.
Noget af det folk i Fabjerg er bevidste om er at man skal støtte en indsamling og bakke op omkring et projekt i sognet — så Spejderdal er et hyggeligt samlingssted med dygtige, ansvarsbevidste ledere og god plads at tumle sig i.
Fabjerg K:F:U:M. & Ks Idræt har en af Lemvigegnens bedste fodboldbaner, når man andre steder må ligge brak på grund af plørede baner er den sandmuldede bane ved kirken en sikker træffer.
En tidssvarende Udebørnehave med mange små og store lokaler til forskellige formål
her er der virkelig tænkt på at give børnene plads og udfoldelsesmuligheder
Da man nedlagde Fabjerg Skole, stod man for alvor sammen og oprettede en
Udefriskole. Man kautionerede, købte og istandsatte Fabjerg Centralskole og moderniserede lokalerne næsten udelukkende ved frivillig arbejdskraft.
Og her i 2011 er der 107 elever og et godt fungerende lærerteam. Hvor sejt!
Der spilles badminton og dyrkes gymnastik i skolens gymnastiksal, som også lejes ud
til familiefester, der er bygget et dejligt stort rum til salen, til borde, stole og
gymnastikredskaber, der spilles en pot billard i kælderen og Sogneforeningen arrangerer fællesspisning for hele familien flere gange om året og det er velbesøgt.
Kvik Spar — sognets nærbutik har trods ugunstige tider for småbutikker forstået at holde skruen i vandet, takket være en nytænkende bestyrelse, en utrolig kundevenlig selvbetjening en dygtig uddeler og ikke mindst en trofast kundekreds.
Fabjerg har en Udebømehave der forstår at give børnenes hverdag en god rytme
en sej Udefriskole med en undervisning man afgjort ikke bliver snydt med.
Kvik Spar hvor man henter dagens nyt og får en udmærket behandling
spejderlivet fungerer fint - det er ikke her man planlægger en forvandling.
Idrætsfaciliteter - sammenhold og komme hinanden ved uden at klemme
Fællesspisninger - med mad akkurat lige så godt som hos Mor derhejemme
Ungdom og kærlighed ved landsbyens gadekær og der fødes mange dejlige unger her.
Nogle påstår stædigt at det er noget man kommer i vandet
men storken som flyver lavt over Fabjerg knevrer om noget andet.
Masser af børn — unge mennesker — det er livet
og man er altid velkommen i Lokalarkivet.
Der er al god grund til at du også kan trives i Fabjerg, som kan tilbyde en byggegrund
som er moden — og det er nærmest et fund
så vi ser absolut ingen grrund til at tøve
Fabjerg har nemlig alt hvad man kan behøve
Vi står parat til at byde jer velkommen til Fabjerg sognet med mennesker i
at med t gruk Piet Hein – som vi godt kan li´
Folk bliver fler og fler og fler
Mennesker laves ikke mer.
Sognet som iværksætter:
Sognebeboerne har kunnet leve nogenlunde i tilfredshed med bevidstheden om at de opgaver der i en lang årrække skulle løses har været lagt i hænderne på mænd som efter bedste skøn og evner og med god vilje har udført arbejdet, som måske ikke altid har været lige let
Forhold og konjunkturerne har vekslet og besværliggjort arbejdet, så resultaterne
til tider ikke altid blev det ønskede; men dog sådan at beboerne har kunnet skønne at det skete til fælles bedste.
Således har det navnlig i den første del af århundredet været sådan at skatterne
skulle ydes in natura, i al fald delvis.
Fattigforsørgelses planen viser især at kornlevering til gryn og brød og lyng og tørv til ildebrændsel og i mindre grad penge har været nødvendig for at fattige kunne opretholde livet i læs lyng kostede 2-4 kr. Tørv 16 øre pr. styk - 100 snese 16 kr.
Vejene var gerne ordnet på den måde at hver ejendom havde faet et vejstykke at påføre sand og grus.
Tag til tækning af husene, hovedskolen ved kirken og biskolen ved Kvisgård,
samt hospitalet, det hus hvor de fattige, som ikke selv havde et hus at bo i, kunne
fa et værelse,
Af særlige opgaver de sidste 100 år for Fabjerg Sogns vedkommende skal nævnes:
Da Vemb-Lemvig jernbane skulle anlægges blev kommunerne i banens opland anmodet om at yde et tilskud. Der indkaldtes til et almindeligt sognemøde og under bifald vedtoges det at yde tilskud og renter og afdrag af 10.000 kr. og at kommunen garanterede for disse ydelser.
1882 havde skoledirektionen pålagt sognet at bygge en ny skole i sognets nordre del, der købtes 5½ tdr. land fra Kjærgård, hvorpå en ny skole til afløsning af biskolen blev opført.
Skolestue, beboelseslejlighed samt tilsvarende landbrugsbygninger blev opført og i 1884 restaurerede man bygningerne ved Sdr. Skole
I 1890 købte man af Lars Larsen gården Mariboel - som skulle fungere som Fattiggård - for 18,300 kr. og besætningen for 1,700 kr.
I 1890 opførte man et nyt stuehus på Fattiggården indrettet med værelser som opholdssted for de fattige og inventar 8.000
I 1891 sognets bidrag til den nye Lemvig-Gudumvej 8.000
I alt 36.000 kr. der optoges et lån i Bikuben i København
Til opførelsen af de to nye skoler 1909 og 1910 optoges lån i kommune
kreditforeningen på 17.000 kr.
Kommuneskatter:
1903 - 10.006kr.
1911 - 16.157kr.
1921 - 40.500kr.
1945 - 78.000kr.
1951 - 110.000kr.
Omkring 1902 fik man bygget et længe savnet forsamlingshus.
Når foredragsholdere kom til sognet og når ungdommen ville lave gymnastik var der ikke plads: men ved forenede kræfter blev huset bygget.
Siden blev Fabjerg Forsamlingshus troligt benyttet til foredrag kurser og gymnastik, der blev spillet dilettant og revy og spillet badminton og danset folkedans, mange unge har mødt hinanden her og danset videre sammen og siden holdt deres bryllup og andre privatfester her,
I 1908 blev Fabjerg Missionshus bygget, også det var længe savnet. Her brugtes der også forenede kræfter og bidrag til sagens løsning.
Mange møder og sammenkomster er holdt her siden da og huset er kommet til at danne rammen om de forskellige grene af menighedsarbejdet i Fabjerg, hvori præsterne såvel som Fabjerg beboerne har taget virksom del gennem årene.
Frit efter Niels Nielsens forord til: Vort sogns historie skrevet i marts 1951
Oltidshøje og oltidsvej:
FABJERG SOGN
170. (3-7, 7A) Gravhøje fredet 1898 af prop. K. L. Knudsen. Fredningssten
175. er opsat 1909 af Thyge Søegaard. I den fredede høj 173 (6) er i 1941 fremgravet en yngre bronzealder-urne med lag. I 1943 er igen opgravet to urner fra samme tid i samme høj. I den ene fandtes et brudstykke af en spiralfingerring og en nål i bronze. Fondene er på Lemvig Museum.
176. (3A og 27) Høje fredet 1937.
177.
178. (28) Overpløjet høj, hvori skal være fundet en urne.
179. (10, 30-34, 36-37) Høje fredet 1937.
186.
187. (35) Fredning af højen er ophævet. Den er udgravet i 1960. Herved fandtes en grav fra tidlig enkeltgravskultur med et svajet bæger, stridsøkse, flintøkse og en flækkekniv.
188. (83-90 og 41-44) Høje fredet 1937.
199.
200. (14) Høj fredet i 1937.
201. (45) Fredning af højen er ophævet. Højen er udgravet i 1960. Der
fandtes en grav fra tidlig enkeltgravskultur ned en flintøkse.
fandtes en grav fra tidlig enkeltgravskultur ned en flintøkse.
202. (47) Overpløjet høj. l 1884 fandt husmand Søren Mikkelsen i denne høj et bronzesværd, en tutulus, en spiralfingerring i guldtråd og
en flintkugle. Fundene er nu på Nationalmuseet.
en flintkugle. Fundene er nu på Nationalmuseet.
- på en høj ved gården Nymølle nær kirken har stået en vindmølle indtil 1906-07 - da nedbrændte den. Ifølge sagnet skulle der være skjulte skatte i højen.
Fabjerg Kirke:
Vedr. kirkeklokke.
Gave fra Ester og Jens Borum 600.000,-kr.
Menighedsrådet havde hensat et beløb på 167.000,-kr.
Gave fra Maersk 446.000,-kr.
Endelig overslag på projekt:
Kirkeklokke og klokkestol
Vippeluger så lyden fra den nye kirkeklokke i tårn rummet kan høres.
Forskellige istandsættelser af kirke tårne 1.213.000,-kr.
De samlede udgifter i forbindelse med projektet 1362.000,- kr.
Indehold i disse udgifter:
Kirkeklokke,
Nye vippeluger til kirkens tårne
Automatisk ringe anlæg
Den gamle kirkeklokke er fra 1504 Støbt af en Peder Hansson i Flensborg.
Kronik om Fabjerg Sogn fra 1961:
Fabjerg Sogn ligger midt i Skodborg Herred, der udgør et betydeligt landskab mellem Limfjorden
og Nissum fjord. Der findes her en række sogne med længderetningen syd - nord, Og i det store, aabne land mellem sognene Gudum og Rom har Fabjerg Sogn sin plads.
Selv om her i middelalderen har værret meget tyndt befolket, har man dog ment, at der var for langt mellem Rom og Gudum og mellem Flynder og Nørre Nissum uden en kirke, og saa blev j den romanske tid (11OO - 1250) en kirke opført l Fabjerg, der ligger nogenlunde centralt imellem de nævnte fire sogne. Bebyggelsen Fabjerg har uden tvivl i middelalderen været den betydeligste i det nævnte landomraade, og saa fik den kirken. Ved dragningen a£ sognegrænserne omkring Fabjerg kunne det se ud, som om man har taget hensyn til Fabjergs beliggenhed i distriktet; thi Fabjerg med kirken har en meget praktisk, beliggenhed i det aflange sogn, Det maa dog nævnes, at i middelalderen saavel som senere har egnen syd for Fabjerg været folketom. Hovedparten af sognets bebyggelse findes i dets nordparti. En gammel vej mellem Gudum og Rom fører tværs gennem sognets midte og lige forbi Kirken, en vej gaar herfra stik nordpaa op til den store vejknude ved Vintersgaarde.
Stednavnet Fabjerg er uden tvivl af otdtidsoprindelse. Navnet er tolket i en lærd undersøgelse af rigsarkivar Svend Aakjær. Resultatet af dr. Aakjærs tolkning er den, at forleddet i Fabjerg betyder „gærde", „dige", „indgærdet indhegning". Grundbetydningen af ordet fath er „omslutte", „rumme"; „beholder".
Dette passer jo godt paa, en indhegning, der her har været paa et højere liggende omraade, hvad endelsen -bjerg hentyder til. Herude paa den gode jord har man i oldtiden og senere haft en større indhegning, hvor kreaturer er blevet, i passet i løsdrift af en boende hyrde. Vi har her haft en slags sæterbrug, som vi ogsaa kender det gennem stednavnenes vidnesbyrd fra andre egne af vort land, Sæterbruget, der bar givet det indgærdede omraade navn, er efterhaanden blevet en førende bebyggelse i egnen, og vi fik altsaa her i middelalderen den by, som trak kirken til sig og blev sognets førende bebyggelse. I nutiden er her blevet en landevejsby med alt, hvad hertil hører.
Den øvrige bebyggelse i Fabjerg Sogn har førhen bestaaet af en stedgaarde, en bebyggelsesmaade, der var særligt udbredt i Vestjylland, hvor der var jord nok at tage af til en saadan spredt bebyggelse. Der forekommer i vort sogn et betydeligt antal gamle gaardnavne, f. eks. Ørvejle, der betyder „gruset strandbred ved et vadested"; Havreballe, Balle betyder „stigende terræn"; Bloksgaardhuse, blok betyder „kort ager" o. s. v. i nutiden præger den spredte gaardbebyggelse stadig sognet, hvis sydparti i høj grad bestaar af plantage og hede. Der er i sognet (3379 ha) nu omved 1011 ha, skov, 322 ha hede og lyngbakker, men hun 9 ha tørvemose. Fabjerg Sogns grænser er let bølgede, saa der har vel været nogen diskussion, da de i middelalderen blev trukket hen gennem de vidtstrakte ydermarker. 1801 havde det store sogn 402 indbyggere, et efter tidsforholdene ret stort antal. 1850 var her 538 indbyggere, 1901 700 Og i 1925 806 mennesker, boende t 151 gaarde og huse. 1940 var her 834 indbyggere, og: i 1955 var her 800 beboere, altsaa ogsaa her lidt tilbagegang.
Af de ca. 100 gravhøje, der kendes i sognet, samler størsteparten sig i en meget udpræget stribe, der med fortsættelse i nabosognene i vest og øst strækker sig tværs igennem Fabjerg Sogn et stykke syd for Blokegaard og derfra mod øst umiddelbart forbi kirken og videre et stykke syd for Savmandsgaard. Denne stribe udgør en del af den og ofte omtalte, formodede oldtids-færdselslinie inde fra egnen ved Karup Aa og ud til Vesterhavet ved Ferring, hvor der menes i fjerne tider at have været en slags havn. Mere af højene i striben er endnu velbevarede. Ni høje under Savmandsgaard danner paa en strækning af kun ca, l km's længde en smuk og usædvanlig snorlige række. Kirken bestaar af kor og skib fra romansk tid samt taarn mod vest og vaabenhus mod nord. De oprindelige mure er af granitkvadre paa dobbeltsokkel. Norddøren er bevaret; syddøren og flere vinduer ses tilmurede. Ved middelalderens slutning tilføjedes taarnet, med slanke bindingsgavle i nord og syd, og vaabenhuset, begge af munkesten. I det indre er koret og taarnrummet gotisk hvælvede, medens skibet bar bjælkeloft. Den romanske granitfont med kløverbladformet kumme er kirkens ældste og uforgængelige inventar. Altertavlen er usædvanlig smuk, stor og kostbar. Det er en lutheransk fløj-altertavle, bekostet af Peder Skriver i Søgaard 1595. Den blev restaureret 1918, De oprindelige malerier er genfremdragne. Prædikestolen i renæssancestil, blev restaureret I922. Et krucifix er i fra det 18. aarhundrede. Klokken med indskrift er støbt 1504 af Peter Hansen i Flensborg.
Der er optegnet adskillig folketradition fra Fabjerg Sogn. Saaledes er berettet om, at ude i heden kom to drenge op at slaas, og de stak hinanden ihjel med deres tælleknive. De blev saa Begravet i to smaa. høje, der kaldes Tællepinds Grave. Højene ligger hver ved sin side af en vej. nogle siger, at den. ene var død, da de fandt dem, men den var ikke, og saa døde han snart efter. De gik Jo og passede paa. faarene og gik og tællede med knivene, og saa er de kommet i klammeri.
Kræn Bertelsen i Fabjerg var engang paa herregaarden Kabbel for at levere nogle stude, han havde solgt. Samme mand var slem til at skraa tobak. En af frøknerne satte da. en spytbakke hen til ham, men dertil bemærkede han: „Det behøves ikke, bitte frøken, a er et´ saa fin, a ka´ gjaar spøt o æ gwaal". Kræn Bertelsen skulle spise der, Bl.a. var der salat paa bordet. Han tog da en hel portion paa sin tallerken, men da han havde faaet en god. mundfuld, sugede han fløden af, og resten tog han ud af manden igen, lagde det paa tallerkenen og sagde; „Å sæje tak, a holder et' af græs".
Med denne beretning om mangel paa. oplysning og god bordskik tager vi afsked med Fabjerg Sogn.
August F. Schmidt.
Brugsforeningen:
Fabjerg Vareindkøbsforening
Fabjerg Brugsforening
Let-Køb
Kvik-Spar
Fabjerg Vareindkøbsforening oprettedes i november 1900 og er så senere blevet til Fabjerg brugsforening, Let-Køb og her i 2004 til Kvik Spar
Uddelere:
Marie Engholm 1900 - 1902
Knud Mølgård 1902 - 1913
Lars Kølhede Larsen 1913 - 1927
Viggo Degn 1927 - 1968
Erik Iversen 1968 - 1970
Per E. Pedersen 1970 - 1973
Villy Sørensen 1973 - 1985
Ulla Nielsen 1985-
Peder Bjerg skriver i sine erindringer fra 1951:
En gang i vinteren 1900 blev der indbudt til et møde i Ndr.. Skole, angående oprettelsen af en vareindkøbsforening under R.A.V.
Formanden Mads Bjertes Bjerre og Kr. Tovborg Jensen var kommet til stede og gav forskellige oplysninger angående nævnte R.A.V.
Der blev nedsat et udvalg til at arbejde videre med sagen, resultatet blev at der blev
bygget et hus med butik og lidt lagerplads samt plads til uddeleren, det blev Marie Engholm.
Butikken åbnedes 1. november. 1900.
Marie Engholm blev der kun kort, da hun giftede sig, derefter kom Knud Mølgaard,
L. Kølhede Larsen og Viggo Degn.
Den første formand var Lærer Kristensen Ndr. Skole, Søren Svendsgaard, Lærer Kristensen igen og så Jens Tang.
I begyndelsen handlede man udelukkende med R.A.V., nu handler man mest med Fællesforeningen og som sådan er man nu en Brugsforening.
Der begyndtes i små forhold, men foreningen er gået støt fremad og har en omsætning omkring millionen.
For ikke så få år tilbage, var der omkring hver by, et såkaldt læbælte, en mil i luftmål og indenfor den grænse måtte ingen købmandsforretning oprettes, jeg husker at Bager og Møller Poul Jensen Ny Mølle ville have en købmandsforretning; men kunne ikke få den, for grænsen lå øst for Fabjerg Kirke, nede ved broen.
Den første uddeler var en kvinde Marie Engholm, hun virkede kun en kort tid, så blev hun gift med en murer fra Korslund og flyttede til Ramme, efter Marie Engholm kom: Knud Mølgård,
L. Kølhede Larsen, Viggo Degn, Erik Iversen, Per E. Pedersen, Villy Sørensen og Ulla Nielsen.
Knud Mølgård startede købmandsforretning overfor Brugsen da han sagde op som
uddeler, men det gik efter sigende ikke for ham.
Kølhede Larsen var en afholdt uddeler.
Viggo Degn var også meget velset i sognet han var uddeler i mange år fra 1927 – 1968
I 1950’eme var der foruden Viggo Degn, 2-3 kommis’er, 1-2 lærlinge, en lagerkarl og en vognmand til at hente varerne hos FDB i Holstebro, og til at køre dem ud til kunderne.
Viggo Degn kunne være meget lun, ved Fabjerg Brugsforenings 40 års jubilæum var der en del taler.
Peder Christensen Ny Saugmandsgård takkede Degn for den gode service: “Ja, sagde han, kommer der medicin fra apoteket, kan man hente den i brugsen på næsten alle tider af døgnet, (pause) – som Viggo Degn udnyttede ved at sige: “Vi er da interesserede i at holde liv i vore kunder.”
Og Barber Søren Jensen kom engang ind i butikken med en hvidkål under armen. “Hvad er det her hoved mon værd ?“ spurgte han. “Ja, det kommer så sandelig an på, om det er det, du har under armen, eller det du har på halsen, for det er ikke mange penge værd.” svarede Degn lunt.
Karen døde i 1981.
Erik Iversen var kun ansat fra 1968 — 1970 der kom lidt kludder i regnskabet og han
flyttede; men blev senere retsforfulgt kunne man læse i. aviserne.
Per E. Pedersen var uddeler fra 1970 - 1973 gift med Ellen - to børn Jesper og Lisbeth
Villy Sørensen fra Resen, gift med Elin, som var født på Færøerne fik 2 børn: Vivi Ann og Jens.
Villy og Elin flyttede til Hamdrup på Fyn i 1985.
Ulla 10 - 09-196O er født i Bjerring hun kom i november 1985 til Fabjerg
Brugsforening fra Ulstrup og er gift med Arne Nielsen født i 01-11-56.
Arne, der er født i Mammen, er smed på Ceminova.
De har to børn: Jane og Morten.
Ulla er alene på jobbet, hun har et par store skolepiger til at passe butikken om søndagen, og butikken overlevede ved at gå over til Let-køb, som i 2004 blev Opkøbt af Kvik-Spar
Andelsmejeriet:
Fabjerg Andelsmejeri
Gl. Mejeri
Fra “Danske mejerier” 1918.
Fabjerg Andelsmejeri er oprettet i 886.
Senere er den gamle beboelse inddraget under mejeriet og den ny, særskilte beboelse, der rummer 8 værelser, hvoraf et er for personalet, er tilbygget
Der er 110 leverandører med 700 køer, en 4-5 m. dyb brønd og en 22 m. høj, rund skorsten, ishuset rummer 140 kubikmeter is - og der er elektricitet fra egnens værk, isknuser og kartoffelkoger og de to medarbejdere (mejersker) lønnes med 1000 kr.
Mejeriet er monteret med: Vægte, forvarmer, pasteur og ringkøler, 2 centrifuger, dansk tøndekærne, kedel, flødetønde og Flora Danica tønde.
Formand var gdr. Ville Jensen Korslund, Fabjerg Lemvig, medlem af sognerådet
Tidligere formænd var gdr. Mygind og Sognefoged J. J. Borum
Bestyrer: J.C. Roesgaard *21- 04 - 1882.begyndte mejerigerningen på Spandet Mejeri i 1899 og var derefter 7 år på Fabjerg Mejeri, derefter var han marinesoldat og på Dalum Mælkeriskole og derefter I år i Vejrum. Han blev i 1908 bestyrer i Fabjerg og formand for sygekassen.
Fra “Dansk Mejeristat” 1931
Mælken bedømmes ikke, der er kulfyring og elektrisk belysning.
Mejeriet er monteret med i indvejnrngsvægt 1929, i Bismer udvejningsvægt 1915,
1 smørvægt 1904, i diskvægt 1904, 2 pasteunsenngsapparater 1900 og 1915, I forvarmer 1904,
1 centrifuge 1914, i kærne 1929, i kedel 1910, I dampmaskine 1886
Der anvendes ligeligt fortinnede og aluminiums transportspande
Mejeriet har ishus til 75 læs is og er i 1900 udvidet under medvirken af stedlige håndværkere, beboelsen er særskilt. Der er 8 I leverandører med ca. 500 køer, heraf 3 med over 20 køer, 21 med 4 køer eller derunder. Der sælges ca. 400 kg. smør hjemme, resten til en grossist, ost produceres ikke
Mejeriet anvender handelssyre.- fløden syrner i bassinet og der afregnes efter flødeenheder
Personale: i mejeribestyrer, i elev, i kvindelig medhjælper, leverandørernes 9 kuske
Mejeribrug i Fabjerg gennem årene.
Også før mejerierne opstod, havde man køer og man lavede smør og ost i hjemmene.
En dygtig husmor kørte lige fingeren rundt i mælkefadet for at løsne fløden, så vendte hun fadet lidt på skrå over flødebøtten for at blæse fløden ned i den.
Fløden stod under bilæggerovnen for at syrne, før den blev kærnet til smør, smørret blev lagt i et trætrug for at æltes.
Piger med kolde hænder var særdeles egnede til at ælte smør.
Omkring midten af 1880'erne snakkede man om at bygge et andelsmejeri i Fabjerg når der kunne tegnes 400 køer.
Da man opnåede det i 1887 byggede man Fabjerg Andelsmejeri og fik en del landmændene i Rom med.
Ved generalforsamlingen blev det faktisk vedtaget at det var køerne der havde stemmeretten. Indtil 4 køer l stemme, derover og indtil 8 køer 2 stemmer o.s.v.
Det blev dog efter nogle år ophævet og man fik almindelig stemmeret.
Mejeriet fik stadig tilgang af nye interessenter fra Nr. Lem og Lomborg.
11889 bliver det tilladt at overgemme mælken fra søndag til næste dag.
11893 forpligtiger mælkekuskene sig til at køre mælk om søndagen, når sommervarmen gjorde mælken uholdbar; men der har gennem tiderne været delte meninger om søndagskørselen.
Ved generalforsamlingen i 1937 var der forslag på dagsordenen om indførelse af mejeriets drift på søn- og helligdage.
Ved afstemningen var der 24 stemmer for og 16 stemmer imod; men da det var en lovændring, der skulle til, krævedes der 2/3 af stemmerne, så forslaget blev forkastet.
Tilhængerne af søndagsdrift ønskede en pause i generalforsamlingen for at snakke sammen og resultatet af den snak blev en skrivelse til bestyrelsen hvorpå der stod: Vi underskrevne interessenter i Fabjerg Andelsmejeri udmelder os ved vor underskrift af Fabjerg Andelsmejeri, medmindre mejeriet kommer i drift om søn- og helligdage med undtagelse af juledag, påskedag og pinsedag.
Skrivelsen var underskrevet af 20 interessenter.
Det har givet grund til en voldsom diskussion - for som der står i protokollen - blev sagen udsat og kunne optages igen under mere rolige forhold.
Det gav nogle meget kraftige reaktioner ud i sognet og nogle valgte at flytte til Skødbæk Mejeri.
Ved et bestyrelsesmøde i 1938 blev der lavet forslag til nye vedtægter og søndagsdrift blev optaget hele året, man var - ifølge protokollen -klar over at såfremt søndagskørselen ikke blev optaget på mejeriet, ville der udmelde sig så mange af interessenterne at mejeriet ikke på nogen måde kunne fortsætte tilfredsstillende.
Interview med Dagny Kirkeby
